Vi plejer at sige, at vi går på tre ben. Dvs. at alle skal lære så meget, de kan rent fagligt, og alle skal udvikle sig personligt og socialt.
Når man trives, bliver det nemmere at lære - og når man udfordres på en god og anerkendende måde, trives man bedre.
Et godt sted at være
-
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Syvstjerneskolen
Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel og det sociale miljø har høj prioritet.
Vi accepterer ikke mobning, og der arbejdes aktivt på at skabe et miljø på skolen, der forebygger mobning og minimerer antallet af elever, der udsættes for mobning eller andre krænkelser.
-
UMV
Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel og det sociale miljø har høj prioritet.
Læs mere om elevernes UndervisningsMiljøVurdering her
-
Kontaktforældre
Hvem kan være kontaktforældre?
Det kan alle!
Kontaktforældregruppen vælges årligt ved forældremødet og er de enkelte klassers uformelle talerør til skolebestyrelsen. Typisk vælges 2-4 kontaktforældre per klasse for en toårig periode, og for at sikre kontinuitet anbefaler vi flydende udskiftning af kontaktforældrene.
Dialog med Skolebestyrelsen
Information om Skolebestyrelsens arbejde vil løbende fremgå på hjemmesiden www.syvstjerneskolen.dk samt via forældreintra.Kontaktforældrene er skolebestyrelsens bagland, og det er vigtigt, at kontaktforældrene henvender sig til skolebestyrelsen med generelle problemstillinger. Andre henvendelser er også velkomne så som spørgsmål, kommentarer eller idéer. Samarbejdet går begge veje, og skolebestyrelsen vil henvende sig til kontaktforældrene om aktuelle temaer.Kontaktforældrene har ikke den formelle magt men kan have stor indflydelse på klassens hverdag ved at sikre et godt socialt miljø i klassen, der afspejler respekt, ansvar og engagement.
-
Skolepatrulje
Syvstjerneskolens skolepatrulje er en velfungerende lille enhed, som sørger for at få store og små gennem morgenens trafik omkring skolen. Skolepatruljen består af 45 elever fra de tre 7.klasser, som alle har meldt sig frivilligt til at stå hver morgen og sørge for en sikker rute for alle fodgængerne. Eleverne er fordelt i grupper af 3 og 4. Den lille gruppe står i det lille kryds ved Hejrebakken, og den større gruppe står oppe i det store kryds, hvor Skovløbervangen møder Kollekollevej. Eleverne står der, uanset vejr og vind, og sikrer, at de grundlæggende færdselsregler overholdes.
Trafikken omkring skolen er sommetider tung, og derfor er det en utrolig vigtig opgave at være skolepatrulje. Skolepatruljen skal naturligvis respekteres, da de kender de nødvendige færdselsregler, og derfor kan guide de gående trafikanter. Så pas godt på dem.
-
Elevrådet
Hvem er medlem?
Syvstjerneskolens elevråd består af elever fra 3.-9. klasse.
Alle klasser har selv valgt én repræsentant og én suppleant, der deltager i elevrådets møder og har indflydelse på rådets beslutninger.
Årets arbejde og opgaver
Fra i år går elevrådet på nettet med egen side. Her formidler rådet informationer direkte til resten af skolens elever.
Det første projekt bliver at producere en stribe videoer, der skal minde alle om skolen bliver et rent og rart sted at opholde sig.
I kommunalt regi deltager repræsentanter fra skolens elevråd for at skaffe midler, som kan opfylde elevernes egne ønsker til forbedringer, der kan gøre hverdagen lidt sjovere eller mere behagelig. Der har været ønsket klatrevæg, fatboys, basketkurve for blot at nævne nogle stykker.
-
Traditioner
Når skoleåret starter mødes vi i gården ved flagstangen, hvor vi byder hinanden og det nye skoleår velkommen med en sang og lidt nyt om skolen. Et festlig start på året.
Før juleferien og ved skoleårets afslutning mødes vi i festsalen, hvor vi synger, uddeler præmier for konkurrencer, oplever klasser optræde m.m.
Fredag før efterårsferien afvikles Syvstjerneløbet i skoven. En dejlig dag for store og og små med fælles opvarmning og med uddeling af Jan Leths mindepokal til en elev, som har gjort noget særligt for kammeratskabet. Derefter går vi over i skoven, hvor der er ruter for enhver. Mange forældre deltager i løbet og nyder den gode stemning sammen med elever og personale.
Få dage før sommerferien afholdes dimission for 9. klasses eleverne. Her afsluttes de 10 år folkeskolen på en festlig og højtidelig måde - og der deles eksamensbeviser ud.
-
Trivsel
På Syvstjerneskolen er der fokus på såvel den individuelle som den fælles trivsel i klasserne og på skolen som helhed. På skolen vil vi gerne se hverdagen og møde eleverne ud fra en positiv og anerkendende tilgang.
Udgangspunktet for arbejdet med trivsel er trivselsreglerne eller -værdierne ’De Syv Stjerner’
- Vi viser respekt for andre mennesker
- Vi lader andres ting være i fred
- Vi interesserer os for andre og hjælper hinanden
- Vi tager hensyn til andre og deltager i fællesskabet
- Vi passer på skolens ting
- Vi taler pænt til hinanden
- Vi opfører os ordentligt på