Sådan arbejder vi på mellemtrinnet

Lærere og pædagoger arbejder i team på hver fløj om årgangene og fagene. Pædagogerne deltager i undervisningen i et mindre antal timer sammen med lærerne. Derudover har pædagogerne timer i studietiden eller i AKT/Trivsels sammenhæng.

Bevægelse indgår i fagene og de understøttende timer. Der er både aktiviteter, som ikke er knyttet til fagene, og som alene har til formål, at eleverne rører sig, men også masser af bevægelse, som er integreret i arbejdet med det faglige stof. Undervisningen er i det hele taget varieret med høj faglighed kombineret med god trivsel i et velfungerende fællesskab.

Der er både traditionel undervisning i klassen og et væld af varierede undervisningsformer og  –metoder, herunder arbejdet med at sætte læringsmål sammen med eleverne. Der følges tæt op på elevernes læse- og matematikfærdigheder, lige som undervisning i de øvrige fag præges af høj faglighed og engagerede lærere.

Del: