De Syv Stjerner

Sådan gør vi på̊ Syvstjerneskolen!

Det ligger alle på og omkring Syvstjerneskolen stærkt på sinde, at Syvstjerneskolen et er sted, hvor man trives og har det godt. Derfor arbejdes der med "god opførsel", "omgangsformer", ”trivsel”, "samværsregler" eller, hvad man nu vælger at kalde det på alle niveauer. Ikke fordi der på nogen måde er særlige problemer på skolen, men fordi det er så væsentligt løbende at sikre, at alle: elever, lærere, pædagoger, forældre, ledelse, bestyrelse osv. – gør, hvad de kan for at opnå god trivsel.

Vi har valgt at lægge vores Syv Stjerner langt frem på hjemmesiden, dels for at signalere vigtigheden og prioriteringen af De Syv Stjerner, dels for at gøre det nemt for alle at finde dem.

  • Vi viser respekt for andre mennesker
  • Vi lader andres ting være i fred
  • Vi interesserer os for andre og hjælper hinanden
  • Vi tager hensyn til andre og deltager i fællesskabet
  • Vi passer på̊ skolens ting
  • Vi taler pænt til hinanden
  • Vi opfører os ordentligt på̊ skolens område

De Syv Stjerner er et af skolens principper, foreslået af elevrådet og lærerne, og vedtaget af skolebestyrelsen.

Ordensregler

Vi forventer, at alle ud fra De Syv Stjerner i værdiregelsættet kan finde ud af, hvordan man skal være sammen med andre på skolen og bidrage til, at det er rart at være på skolen. Derfor handler ordensreglerne udelukkende om, hvor og hvornår udvalgte aktiviteter kan finde sted.

I frikvartererne må du være

  • i din egen klasse, hvis der er indeordning eller i læringscentret, hvis der er åbent
  • uden for skolen, hvis du går i 7.-9.kl., opfører dig ordentligt og er tilbage til næste times start
  • i skolegårdene og på alle grønne arealer. Sportspladsen kan kun bruges, når der ikke er så vådt, at græsset tager skade

Hvilke aktiviteter må være hvor?

  • Du må spille med hårde bolde på sportspladsen og på basketbanen. Hårde bolde kan bruges i ”lagkagerne” til formålet
  • Du må spille med bløde bolde på alle udeområder
  • Du må bruge løbehjul, skateboard, rulleskøjter, cykler og lignende uden for skolens åbningstid
  • Du må kaste med sne på sportspladsen, når den er åben for snekastning, og kun på de elever, der opholder sig dér
  • Du må lege med sneen alle andre steder

Når skoledagen er slut

  • skal du hjælpe med oprydning i din klasse og/eller faglokale
  • sætte din stol op, så der kan blive gjort rent
  • kan du blive siddende på skolen og arbejde – alene eller sammen med andre, stille og roligt

 

Del: