Principper for samarbejde mellem skole og hjem.

Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, som de kan. Både Syvstjerneskolen og hjemmet har et ansvar for at medvirke til et tillidsfuldt, positivt og respektfuldtsamarbejde baseret på åben, direkte og rettidig dialog.

  • Det er skolens ansvar
    • at orientere forældrene om, hvor de kan finde information om skolen og barnets skolegang, samt hvem forældrene kan kontakte i forskellige situationer

    • at være i løbende dialog med hjemmet om elevens faglige, personlige og sociale styrker og udfordringer samt at informere hjemmet hurtigst muligt, hvis der opstår problemer- herunder fravær

    • at indkalde til mindst et årligt forældremøde pr. klasse og en skolehjemsamtale

    • at iværksætte etablering af kontaktforældre i alle klasser og være i løbende dialog med kontaktforældrene

    • at behandle bekymringer og evt. utilfredshed fra forældre hurtigstmuligt med henblik på en tilfredsstillende løsning for begge parter

    • at kommunikere tydeligt og rettidigt til forældrene

    • at besvare henvendelser fra forældre hurtigst muligt -som hovedregel indenfor 3arbejdsdage

  • Det er forældrenes ansvar
    • at deres barn er undervisningsparat, hvilket betyder, at barnet møder til tiden og er veludhvilet, at barnet har lavet sine lektier, at barnet har bøger, materialer og tøj med, samt at barnet får sund kost med i skole

    • at bidrage til det rette miljø for både undervisningen og fritiden, ligesom forældrene skal italesætte vigtigheden af at dygtiggøre sig og indgå i fællesskaber

    • at holde sig opdateret via skolens internetportaler, således at man kan orientere sig om barnets skolegang og forberede barnet på dagens/ugens program

    • at orientere skolen, hvis der er væsentlige forhold, som har betydning for elevens skolegang

  • Det er elevens ansvar
    • at være en god kammerat og udvise god opførsel i skolen

    • at holde sig orienteret på AULA

    • at leve op til Syvstjerneskolens trivselsregler og –værdier – De Syv Stjerner

    • eleven har medansvar for at møde til tiden, være veludhvilet og deltage aktivt i undervisningen

    • eleven har medansvar for at lave lektier og aflevere opgaver rettidigtsamt have orden i sine ting

Del: