Forældre kan kun aktivere Aulas app med MitID eller NemID

Der er en del forældre, der forsøger at aktivere Aulas app med Unilogins brugernavn og adgangskode. Det er ikke muligt pga. de sikkerhedsmæssige krav i Aulas app.
Vi vil derfor bede jer om at informere forældre på jeres institutioner om dette:

Forældre bør logge ind med MitID
Pga. de sikkerhedsmæssige krav i Aulas app, er det ikke muligt at aktivere Aulas app med Unilogins brugernavn og adgangskode. Man skal som forælder bruge sit MitID eller evt. sit NemID. MitID og NemID findes under ”Andre muligheder” på Unilogins loginvælger.

 

Mulighed for indmeldelse årgang 2013 og 2015

Vi har mulighed for at optage elever i  0. og 2. klasse. Vi har et par små årgange, der gør, at det nu er muligt at indmelde børn på skolen.

Vores indskolingsafdeling hedder Lillestjernen, og her går eleverne fra 0. til 2. klasse. Lillestjernen er placeret 500 meter fra resten af skolen. På Lillestjernen er der et trygt miljø for de yngste elever, og vores lærere og pædagoger er kompetente og har stor erfaring med arbejdet med trivsel og læsning.

Ønsker I, at høre mere kan I kontakte Søren Wadskjær på sfw@furesoe.dk eller på tlf. 72164106.

Del: